Trykklar
Vi har været med hele vejen fra håndsats til digital fremstilling af trykfiler. Derfor er vi altid i stand til at fremstille trykklart materiale til grafisk produktion. Det er vigtigt at fremstille trykfiler korrekt, hvis produktionen skal forløbe smertefrit.
Krav til trykfiler er forskellige afhængig af trykform.
Læs om fremstilling af PDF
Papirformater
A-rækken i mm
A2: 420 x 594
A3: 297 x 420
A4: 210 x 297
A5: 148 x 210
A6: 105 x 148
A7: 74 x 105
A8: 52 x 74
B-rækken i mm
B2: 500 x 707
B3: 353 x 500
B4: 250 x 353
B5: 176 x 250
B6: 125 x 176
B7: 88 x 125
B8: 62 x 88
C-rækken i mm
C2: 458 x 648
C3: 324 x 458
C4: 229 x 324
C5: 162 x 229
C6: 114 x 162
C7: 81 x 114
C8: 57 x 81
Værktøjer til tryksagsproduktion
Sådan laver du korrekte PDF-filer til tryk Illustreret vejledning i, hvordan man på en enkelt måde lave korrekte PDF-filer både fra InDesign og Office-programmer.
Salgsmapper, stanseforme med flapper
Her kan du vælge mellem en række forskellige stanseforme – det er let.
Oversigt over de mest gængse falsemetoder.
Beregn rygbredde på bøger og magasiner
Beregn vægten på din tryksag
Med dette værktøj kan du let beregne vægten af enhver tryksag.
Overskuelig oversigt indeholdende indbindingsmuligheder samt hvad de kaldes.
Bladre-version af din tryksag
Nedenstående er et eksempel på bladre-version af tryksag. Ved ordre på tryksager leverer vi, efter ønske, koden til anvendelse på din hjemmeside. Er du også web-kunde hos os, hjælper vi selvfølgelig med at få koden på plads.
Eksempel
Grafisk ordbog
0 til 9
1+0 farver Når der bliver trykt med én farve på én side af tryksagen.
1+1 farver Når der bliver trykt med én farve på både forsiden og bagsiden af tryksagen.
2+1 indikerer at der bliver trykt med to farver på både forside og 1 farve på bagsiden osv.
2+0 farver Når der bliver trykt med to farver på én side af tryksagen.
2+2 farver Når der bliver trykt med to farver på både forsiden og bagsiden af tryksagen.
3+0 farver Når der bliver trykt med tre farver på én side af tryksagen.
3+3 farver Når der bliver trykt med tre farver på både forsiden og bagsiden af tryksagen.
4+0 farver Når der bliver trykt med fire farver på én side af tryksagen. Også en angivelse af, at der er tale om CMYK-farver.
4+4 farver Når der bliver trykt med fire farver på både forsiden og bagsiden af tryksagen. Også en angivelse af, at der er tale om CMYK-farver på begge sider.
A
Adobe Distiller Se under “Distiller”
Adobe Illustrator Se under ”Illustrator”.
Adobe InDesign Se under ”Indesign”.
Adobe Photoshop Se under ”Photoshop”
A-formater
A0: 84,1 x 118,9 cm
A1: 59,4 x 84,1 cm
A2: 42 x 59,4 cm
A3: 29,7 x 42 cm
A4: 21 x 29,7 cm
A5: 14,85 x 21 cm
A6: 10,5 x 14,85 cm
Analog kopi En analog kopi er en kopi af en fysisk kopi, print eller original.
B
Beskæring (bleed)
Er der tryk helt ud til kanten på tryksagen, bør dette gå 3 mm. ud over kanten på hele dokumentet for at undgå en evt. hvid kant efter trykningen.
Bestrøget papir
Overfladebehandlet papir som er påført en bestrygning, der fremhæver selve trykket - fås både som mat eller blank.
Billedmanipulation
Elektronisk ændring af billeder eller fotografier.
Bitmap
Et billede oprettet ud fra en serie af små prikker, hvor bestemte kvadrater er udfyldt for at forme figurer og streger. Bitmaps kan i modsætning til vektorgrafik ikke skaleres uden tab af kvalitet. Filformatet bmp indeholder ingen kompression modsat f.eks. jpeg-formatet.
Bleed
Det område som er uden for formatet, men skal bruges når tryksagen skal skæres til. Se også under ”Beskæring”.
Bmp
Filformatet når man gemmer bitmap-billeder.
Bukkelinie Se under ”Bukkestreg”.
Bukkestreg
Rille i papir eller karton, der sikrer korrekt falsning af kraftigere materialer. Produceres med rillehjul eller med et metalbukkejern.
C
CMYK
Betegnelse for de fire farver, der anvendes til 4-farvetryk: cyan, magenta, yellow og key-color (sort). CMYK er det mest brugte system indenfor tryk og print. Alle farver inden for CMYK-skalaen angives i procenter af hver af de fire CMYK-farver, f.eks. rød: Cyan = 15% Magenta = 100% Yellow = 100% Black = 0%
Coated papir
Se under ”bestrøget papir” Cropmarks Se under "skæremærker".
D
Desk Top Publishing – DTP
Opsætning af trykklare filer inden turen går til trykkeriet.
Digitaltryk
Digital printproduktion på moderne printere. Velegnet til små og mellemstore oplag.
Distiller
Program fra Adobe, der hjælper til at danne pdf-filer ud fra postscript- eller eps-filer.
Distribution
Forsendelse, pakning og udbringning af fysiske tryksager.
DPI
Dots per inch eller punkter per tomme. Billeder der skal i trykken skal helst have en dpi på 300 - billeder på internettet kan til sammenligning nøjes med 72 dpi.
E
Efterbehandling
Efterbehandling af tryksager kan bl.a. bestå af indbinding, laminering, opklæbning og skæring.
Eps-fil – encapsulated postscript fil
Filformat til vektorbaserede filer.
F
Falsning
Foldning af trykarket. Foretages som regel i falsemaskiner.
Farveprint
Digital printproduktion på moderne printere i 4 farver.
Filmudkørsel
Tidligere brugte man film til at lave trykplader af. Nu bruger man CTP - Computer To Plate.
Folder
Tryksag med kun ét ark der er falset.
Fugtgummiering
Lim der skal fugtpåvirkes for at klæbe, f.eks. på konvolutter.
Flyer
Tryksag på kun ét ark med tryk på én eller begge sider.
Folieskæring Konturskåret folie - udskæring af farvet eller printet folie, udskæres på plotter.
FTP Server File Transfer Protocol.
En server med adgangskode, som bruges til udveksling af datafiler.
G
Glittet papir
Papir som presses igennem et system af opvarmede stålvalser eller stålplader, hvorved papiroverfladen bliver glat. Selve papiret bliver styrket og får bedre trykegenskaber.
Gramvægt
Angivelse af et ark papirs vægt i gram pr. m2. Et typisk stykke brevpapir er 80-90 g.
Gloss coated Se under ”Glittet”.
H
Hæfter
Flersidede tryksager med hæfteklammer i ryggen. Slutformatet kan f.eks. være A5, A4 eller A3.
I
Illustrator
Adobe Illustrator er et vektorbaseret tegneprogram, udviklet af Adobe. Anvendes f.eks. til illustration og rentegning af logoer.
Indesign
Et populært layoutprogram fra softwarekoncernen Adobe. Programmets primære funktion er at arrangere tekst, illustrationer og andre grafiske virkemidler til tryk.
J
Jpeg (jpg)
Filformat der normalt bruges til fotos.
K
Kachering
En belægning af tryksagen med et tyndt lag plastik, som sikrer en smudsafvisende overflade og giver et eksklusivt præg.
Karton
Konstrueret af flere lag papir for at øge dets styrke.
Klistermærker
Generelt udtryk for udstansede mærker med klæb på bagsiden til opsætning på diverse materialer. Se også labels eller etiketter.
Kuvertering
Når breve, tryksager og evt. andre emner indstikkes i kuvert.
L
Labels
Generelt udtryk for udstansede klistermærker i diverse formater opsat på A4 ark.
Lak
En beskyttelseslak som påføres papiret efter eller samtidig med trykningen. Der findes flere former, hvor de mest anvendte er tryklak eller vandlak.
Laminering
En folie der beskytter tryk- og printprodukter og samtidig giver en høj finish.
Layout
Placering og arrangering af tekst, illustrationer og andre grafiske virkemidler.
Løsblade
Løsark med tryk på 1 eller 2 sider.
M
MAC
En Macintosh-computer, der adskiller sig fra PC'en ved bl.a. at bruge et andet styresystem, og ved at afvikle programmerne på en anden måde.
O
Offsettryk
En trykmetode, hvor trykket først overføres fra en plade til en gummidug, som derefter overfører trykket til papiret. Offsettryk er god til store og mellemstore oplag, og giver en præcis og ensartet farveangivelse.
Omslag
Omslagsmapper er ofte trykt på karton eller andet med en høj gramvægt.
Oplag
Et udtryk for hvor mange der skal trykkes af hver original.
Opløsning
Et pixelbaseret billedes opløsning måles i ppi (pixels per inch).
P
Pantonefarver
Pantone er et farvesystem der benyttes ved tryk. Pantonefarver er specialfarver og spænder fra "almindelige" farver til farver der ikke kan gengives i cmyk som f.eks. neon- og metalfarver. Pantonefarver anvendes ofte til logoer, så man har en ren farve og dermed undgår raster som i et firefarvetryk (CMYK).
PDF
Portable Document Format. Dette format bruges til at komprimere forskellige typer dokumenter og kan anvendes af alle computere. Fordelen er, at man kan ”låse” dokumentet, så det ikke kan redigeres. En PDF fil kan genereres til mange forskellige formål, heriblandt trykklare filer indeholdende de rigtige egenskaber.
Perforering
En stiplet gennemskæring af papir, der bl.a. bruges ved indbetalingskort og lignende.
Photoshop
Et avanceret billedbehandlingsprogram fra Adobe. Pixelbaseret.
Portfals
En foldemetode, hvor papiret foldes ind mod midten fra både venstre og højre side.
PPI
Som DPI. Her er der blot tale om den måleenhed der bliver brugt på et digitalt billede / på skærmen.
Prepress
En betegnelse for den aktivitet der ligger til grunds før en tryksag er klar til at gå i trykken.
Preprint
Se ”Prepress”. Her er der blot tale om print i stedet for tryk.
Print
En digital kopi, hvor inputtet er digitalt frem for analogt. Se også ”Analog kopi”.
Printformat
Det format et print bliver printet i, f.eks. A4. Se formaterne her.
R
Raster
Når en farve i dokumentet gøres "gennemsigtig". Bruges f.eks. til vandmærker på f.eks. brevpapir og lysere farveflader.
Rentegning
Opsætning af vektorgrafik efter en skitse.
RGB farver
En betegnelse for de tre farver (Red, Green & Blue) der anvendes ved skærmvisning. Disse farver kan der ikke trykkes efter.
Rulle-fals
Når papiret foldes så siderne lukkes ind omkring hinanden.
S
Scanning
En digitalisering af originalmateriale fra analog form, f.eks. fotografier i papirform, der skal lægges ind på pc’en.
Skæremærker
De mærker der sættes på den færdige og trykklare opsætning, så trykkeriet har noget præcist at skære efter, når de printer på større ark. Den engelske betegnelse er "cropmarks" og "cutmarks".
Spiralindbinding
En indbindingsmetode hvor der udstanses huller i venstre side af bogens ark, hvorefter en metalspiral monteres på.
Spotfarver
En farve, der ikke farvesepareres, og derved ikke kan opnås ved tryk i CMYK. Denne specialfarve er oftest en Pantone-farve (PMS). Se også ”Pantonefarver”.
Stanseform
Bruges til udstansning af trykarket i figurer og former og lignende. Formen er oftest opbygget i krydsfiner, der udskæres ved hjælp af laser-teknik, og isættes skærestreger/knive, som kan gennemtrænge papiret.
T
Tværformat
Det rektangulære mål hvor højde er mindre end bredde. For eksempel A4 tværformat - 29,7x 21cm.
TIFF
Tagged Image File Format. Et populært filformat til pixelbaserede billeder. Den fylder mindre end en EPS-fil.
Tryklak
Se under ”lak”
U
Ubestrøget papir Papir som ikke er bestrøget (se under ”bestrøget”).
Upload
Et udtryk for transport af filer fra egen computer til en anden computer. Upload kan bl.a. ske ved hjælp af et FTP program.
Udstansning
Ved hjælp af en stanseform, formskæres emnet. Som supplement til stanseform anvender vi digital formskæring, der gør formskæring muligt og økonomisk overkommeligt i små oplag og dummieproduktioner.
V
Vandlak
Se under ”lak”.
Vektorgrafik
En illustration eller logo, der som regel er lavet i Illustrator eller Indesign. Ved markering af grafikken vil man se en masse små prikker rundt om, der indikerer at den kan forstørres i det uendelige til forskel for eksempel et jpg-billede, der vil forvrænges ved forstørrelse. Vektorgrafik kan gemmes i eps-, ai- eller pdf-format.
Z
Zig-zag fals
Når papiret foldes som en harmonika.