BRUHN Grafisk ApS update ...

København, den 14. november 2018
Kære Gæst,
 

Torsdag den 15. november 2018
bliver der et par markante
ændringer hos BRUHN Grafisk ApS.



Mette forlader BRUHN Grafisk ApS

Mette har fået ny arbejdsplads
Som de fleste i vore netværk er bekendte med, styrtede Mette på sin racer for ca. 1 1/2 år siden.
Mette har siden været i behandling og genoptræning med gode resultater.
Fremtiden er dog stadig usikker, så derfor blev Mette og jeg enige om, at hun skulle slå til, da der pludselig var en jobmulighed, der passede bedre til Mettes fortsatte genoptræningsforløb.

Jeg overtager kundekontakt og opgaver som Mette har stået i spidsen for.

Ny adresse

Den seneste udvikling omkring Mettes jobsituation og min kones fuldtidsjob i København er medvirkende årsag til, at BRUHN Grafisk ApS nu skifter primær adresse.

BRUHN Grafisk ApS, Glasvej 33, 2400 København NV
(ret gerne straks i din kontaktbase)

Gennem det seneste halve år har jeg gjort mig en del erfaringer med videomøder.
Disse erfaringer har gjort mig tryg i forhold til fremtidig kundekontakt, som jo i forvejen er meget digital. Jeg har desuden opbygget online kundeområder, hvor projektstyring og anden dialogbaseret kontakt kan håndteres med og for den enkelte kunde.
Det vil jeg gerne fortælle dig mere om, hvis du ønsker det.

Der vil også være dage, hvor jeg tager på kundebesøg i Odder, hvis der er særlige opgaver der kræver min tilstedeværelse. Næste besøg i Odder er fredag den 23. november 2018.

Ønsker du at få yderligere info - så gi' mig et kald eller send en mail.



De bedste hilsner

Kim Bruhn

 

      



BRUHN Grafisk ApS
Glasvej 33, 2400 København NV
www.bruhngrafisk.dk